fredag den 28. november 2014

Klatretur til Frankrike

13. oktober satte vi os i et fly til Nice for at rejse afsted på klassen sidste tur. Årets højdepunkt var klatretur til Frankrig. Vi rejste væk fra Norges kedelige efterårsvejr og ned til Sydfrankrigs dejlige sommerklima. I Frankrig boede vi på en campingplads i en hyggelig lille landsby ved navn Correns. I dette indlæg vil jeg skrive en lille kultur -og naturguide om Correns.

En kultur -og naturguide om Correns
Geografi og fakta om Correns
Correns ligger i Provence Verte, som er et geografisk område i departementet Du Var der strækker sig langs med elven Argens. I Provence Verte er der 37 landsbyer blandt andet Correns og Châteauvert (Bugada, 2010).
Du Var er et af 6 depardementer (kommuner) i Provence (map-france.com, 2014). Provence er en provins i det sydøstlige Frankrig. Provence ligger placeret i mellem elven Rhône i vest og grænser op til Alperne og Italien i øst. Den sydlige del strækker sig langs med middelhavskysten, som også kaldes Cote d’Azur, og Rivieraen jo længere øst man kommer (Williams, 1996).


Landsbyens højeste punkt ligger på 561 moh. og byen er 37,06 km2. Befolkningen i landsbyen er øget siden 1999 - 2007 fra 661 til nu 803, og antallet af huse er også steget siden 1969 fra 308 til 571 i 2007. Heraf er der 366 helsårshuse, 120 halvårshuse og 85 ferie huse (map-france.com, 2014). Correns har altså øget i størrelse, både blandt hoved befolkningen, men har også fået flere faste turister i området.

Lokalhistorie Correns
I år 1010 lovede Pave Sergius IV at alle dem der kom til syndsforladelse i Notre-Dame kirken i Correns ville få deres synder “Pardoned”. Siden dette har man fejret “Pardon” hver 3. maj som falder på en fredag. Dette sker nogen gange kun 2 gange i løbet af 11 år. Under fejringen vil man kunne få syndsforladelse hvis man går igennen “pardon-døren” som traditionelt bliver åbnet den fredag den 3. maj af biskopen fra Toulon. i 1613 kom 53.235 folk fra hele Provence for at tilstå deres synder til de 500 præster der var til stede for anledningen (Bugada, 2010).

Ud fra denne anledning har man i det franske sprog udviklet to talemåder: “C’est le Pardon de Correns“ som beskriver populariteten af en bestemt begivenhed. “Comme le Pardon de Correns” bliver brugt til at beskrive en sjælden begivenhed (Bugada, 2010).

Den oprindelige Notre-Dame af Correns blev bygget i 1002 men kolapsede i 1734. Den nuværende kirke blev bygget i 1737, og er placeret lidt længere nede i byen end den gamle (Eglise Catholique du Var, 2014).

Landbrug - Correns Frankrigs første “village bio”
Correns er den første landsby i Frankrig som kaldte sig “village bio”, hvilket betyder at landsbyen bygger på næsten 100% organisk landbrug. Landsbyen blev inspireret af regeringens anbefalinger i 1997, og har siden vedligeholdt landbruget uden pesticider, herbicider og kemikalier (Bugada, 2010). I Correns dyrkes der olivenolie, honning, grøntsager, høns, ost og vin, som alt sammen lever op til kriterierne om organisk brug. Efter overgangen til organisk landbrug har landsbyen næsten fordoblet indbyggertallet på 15 år.  Vinproducenterne var de første til at konvertere til organisk landbrug, og siden fulgte resten af landsbyens produktion med. I dag producerer vin-kooperativet i området côte Provence som består af 15 familier, ca 8000 hl organisk vin. Kobber og svovl er de eneste produkter som anvendes på vinstokkene (francetvinfo.fr, 2013).

Chateau de Miraval
Chateau de Miraval er et stort vinslot som ligger i Miravaldalen nær Correns. i 2012 blev Miraval købt af hollywood parret Brad Pitt og Angelina Jolie for ca. 60 mio.$, og her blev de gift i august 2014.  Chateau de Miraval dækker 500 hektar jord og har både oliventræer og en stor vinproduktion. Vinen gror på 350 moh. i speciel ler og kalk jord der giver gode muligheder for vandtilførsel og har samtidig gode klimatiske forhold med varme og solrige dage og kolde nætter der gør vinen frisk og balanceret (miraval-provence.com, 2014). Familien Perrin er vinproducenten for området og har indgået samarbejde med Angelina Jolie og Brad Pitt i produktionen af vinen på Miraval. De har blandet produceret en rosé-vin som er blevet kåret som verdens bedste rosé-vin i år (France.com, 2014).

Miraval ligger for enden af “Via Aurelia” som var en hovedvej under den romerske ekspansion i det 3. århundrede f.Kr.. I det 15. århundrede blev chateauet hjem for familien Orsini’s Prince of Naples, og blev i familien Orsini de næste 400 år. I 1841 flyttede Joseph-Louis Lombot til, og han byggede chateauets vinkældere. Den seneste blev bygget i 1850 (France.com, 2014). I 1978 var chateauet ejet af jazz-pianisten Jacques Loussier, og dette år byggede han et recording-studio som siden er blevet brugt af flere kendte artister blandt andet Pink Floyd, Sting, Sade, The Cranberries og Gipsy King.

Natur og klatring i Correns - Vallon Sourn
I Vallon Sourn finner man 236 ruter og mere end 5000 meter med klatring. Der findes klatring for næsten alle niveauer, men de fleste ruter er graderet til 6, 7 og 8, på grund af overhæng. Klippearten i området er kalksten som indeholder en del magnesium carbonat. Dette giver stenen en blød sandet konsistens. Denne slags kalksten kaldet dolomite kalksten, var oprindeligt sediment tilbage fra sen-jurassic tid som er dateret til 140-160 mio. år siden. Den gang var Provence dækket af hav, hvor sedimenter lagde sig i bunden. Sedimenterne blev sammenpresset og opvarmet og løftet op af jordens skorpe og på denne måde dannet de klipper som findes i dag. Over 1000 år har vind og regn været med til at slibe og forme klipperne og givet dem de karakteristiske udseende man ser mellem Chateauvert og Correns. Man finder specielt også denne type klipper i de kendte Dolomitterne i Italien (Bugada, 2010).

I 1960’erne begyndte Jean Fabre at komme til Châteauvert hver sommer til hans bedsteforældres vingård for at plukke vin. Her begyndte han at etablere de første klatreruter sammen med Jean-Marie Picard Deyme. Samtidig begyndte også Michel Fauquet og Marc Guiot at bygge ruter. i 1980’erne begyndte dog først den rigtig udvikling af feltet da Jean-Marc Roman begyndte at arbejde i området, han oprettede omkring 20 nye ruter. I tillæg har også Jean-Marc Troussier bygget en del ruter på feltet. Omkring 1988-89 har Daniel Gorgeion med venner bygget omkring 50 ruter. I 1990-94 blev grundejeren af området bekymret for han juridiske ansvar i tilfælde af ulykker på feltet og lukkede feltet.




Senere blev Vallon Sourn ejet af regionen og efter dette blev det lovligt at klatre på venstre side, så længe det var forbudt på højre side. Samtidig blev forældet udstyr flyttet fra væggene og der blev udviklet nogle enklere klatreområder. Limbolten blev indført, og næsten alle bolterne skulle byttes ud. Dette førte til den første guide-bog for området som kom i 1997, og omkring 100 ruter var åbnet. Siden dette er der kun sat en til to nye ruter op hvert år. Vedligehold af feltet som er nødvendig på grund af stor pågang bliver ivaretaget af FFME (federation francaise de la montagne et d’escalade).

Kilder:
Williams, R. (1997) Provence og Cote d’Azur. Gyldendal. Oslo

map-france.com (2014) Town of Correns. læst 26.09.2014 i: http://www.map-france.com/Correns-83570/

Eglise Catholique du Var (2014) Correns - Notre Dame. Læst 3.10.2014 fra: http://www.diocese-frejus-toulon.com/Correns-eglise-Notre-Dame.html

francetvinfo.fr, 2013. VIDEO. Correns, le premier village français (presque) entièrement converti au bio. Læst 6.10.2014 fra: http://www.francetvinfo.fr/economie/commerce/video-correns-le-premier-village-francais-a-produire-du-100-bio_418763.html


miraval-provence.com, 2014 Miraval, Côte de Provence. Læst 6.10.2014 fra: http://miraval-provence.com/en/#Provence

France.com (2014) Monks, Music, and Movie Stars – A Brief History Of Château Miraval. Læst 6.10.2014  (fra: http://www.france.com/general/monks-music-movie-stars-brief-history-chateau-miraval/

Bugada, P. (2010)Grimper en Provence Verte.La corditelle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar